Biodynamisk Forskning

Reglerne fra fødevarekontrollen

Skal du starte virksomhed eller på anden måde sælge fødevarer, skal du kende til reglerne for fødevarekontrollen. Du skal også vide, at din virksomhed skal registreres og måske også autoriseres. Du kan bede om en forhåndsgodkendelse, hvis du gerne vil sikre dig at alt er okay, inden du registrerer virksomheden hos Fødevarestyrelsen.

Besøg fra fødevarekontrollen

Du ved for det meste ikke, hvornår fødevarekontrollen kommer forbi. Det gør du ikke, fordi du altid skal opfylde kravene til at drive virksomhed. Derfor kommer fødevarekontrollen uanmeldt. Hvor irriterende det end kan føles, er det bare en af de ting du må affinde dig med, når du handler med fødevarer.

Når fødevarekontrollen kommer på besøg, har de pligt til at vise dig legitimation. De må ikke have udenforstående personer med og de har også tavshedspligt overfor andre end deres egen organisation.

Egenkontrol

Du skal føre egenkontrol med dine arbejdsgange og fødevarer, den måde du fremstiller dem på og deres opbevaring. Du skal sætte dig godt ind i, hvad din egenkontrol omfatter, så du ikke pludselig overser noget, som kan give dig problemer.  Du skal blandt andet kontrolle følgende

  • Temperaturer ved opvarmning og nedkøling
  • Hygiejne og rengøring
  • Sikring mod skadedyr

Der kan være flere ting der indgår i din egenkontrol, det er bestemt af den type virksomhed, du har.

Smiley ordningen for fødevarekontrollen

Siden 2001 har den såkaldte smiley ordning været gældende. Den giver din kunder et godt indtryk af, om du har styr på reglerne for fødevarer. Når fødevarekontrollen har været forbi, får du et stykke papir med mere eller mindre smilende ansigter. En for hver af de ting der er kontrolleret og en overordnet smiley.

Har du fået mindre glade, eller sure smileys, vil fødevarekontrollen komme på opfølgende besøg. Kontrolpapiret skal hænge tilgængeligt i din butik, så dine kunder kan se det. Har du en webshop, skal det være tilgængeligt på din hjemmeside også. Underordnet om du har fået en elite smiley eller en sur smiley.