Har du interesse i grøn og bæredygtig dyrkning af frugt og grønt, kan biodynamisk jordbrug være en god løsning for dig. Det biodynamiske aspekt er helt essentielt for denne form for jordbrug, som drives med en holistisk tilgang til dyrkningen af jorden.
Her stammer biodynamisk jordbrug fra
Faktisk er det Rudolf Steiners principper, der ligger til grund for biodynamisk jordbrug. Principperne tager udgangspunkt i Steiners antroposofiske og holistiske filosofi, hvor alt er en del af en større helhed. De tre elementer er jorden, mennesket og kosmos.
Der sås og høstes i forhold til månefaserne og planeternes stilling i dyrekredsen, som er relateret til kosmos. Det menes nemlig at styrke kvaliteten af afgrøderne og jordens sundhed generelt. Det betyder at også menneskets sundhed styrkes. Det er helt sikkert en filosofi, der kræver indsigt at følge til punkt og prikke.
Derfor er biodynamisk jordbrug godt
Alle former for kemiske sprøjtemidler og kunstgødning er bandlyst i biodynamisk jordbrug. Husdyr der er tilknyttet jordbruget må heller ikke få medicin. Der anvendes kun organisk gødning og naturlige former for insektbekæmpelse.
Det betyder, at de afgrøder du høster, ikke indeholder farlige stoffer, som pesticider eller anden kemi. Med andre ord er det direkte fra jord til bord. Dit udbytte bliver måske ikke lige så stort, til gengæld kan du spise alt med god samvittighed.
Start dit eget biodynamiske jordbrug
Har du fået blod på tanden, kan du starte dit helt eget biodynamiske jordbrug hjemme i køkkenhaven. Det er en god og afgrænset måde at starte op med biodynamikken på, for der er mange regler at følge.
Er dit ønske at købe eller leje et stykke land, så du og familien kan være selvforsynende med frugt og grønt. Så kan projektet i køkkenhaven ruste dig til den store udfordring og du kan undgå alle begynderfejlene i dit store projekt.